Skrivekursus Bliv Online Tekstforfatter

Går du og spekulerer på, om Online Tekstforfatter forløbet er noget for dig, så skal du møde Nanna. Hun var faktisk den allerførste, der sikrede sig en plads på forløbets Hold 1.

Hun er psykoterapeut og mindfulnesslærer, og har haft sin egen praksis fra 2003 til 2015. Dengang arbejdede hun hovedsageligt med én-til-én klienter, men underviste også i mindfulness og MBSR (mindfulness baseret stress reduktion).

Så Nanna er ret så sej og dygtig.

I 2015 lukkede hun så ned for sin praksis og flyttede med sin familie til London. Men nu er hun på vej til Danmark igen, og vil gerne starte sin praksis op til efteråret.

Men denne gang skal hendes praksis være suppleret af en onlineforretning med fokus på stress og trivsel. – og det er præcis én af grundene til, at hun har tilmeldt sin Online Tekstforfatter forløbet. Men der er faktisk flere – læs selv med under billedet:

Mød Nanna fra Online Tekstforfatter forløbet

Nanna fortæller:

Jeg har valgt at booke en plads på forløbet, fordi jeg gerne vil gøre tingene ordentligt! Jeg har ikke skrevet før og slet ikke til nettet. Jeg er så heldig, at jeg netop har tid til at bygge tingene stille og roligt op, så jo mere jeg kan lære i processen, jo bedre.

Jeg vil gerne lære at kunne kende forskel på en god og en dårlig tekst – og jeg glæder mig til, at jeg igennem forløbet vil få produceret nogle gode tekster, som kan lægges på min hjemmeside.

Jeg har tit en masse ideer til noget, jeg gerne vil skrive, men ideerne har det med at blive i mit hoved og finder aldrig sin vej ned i en tekst.

Samtidig forventer jeg, at jeg gennem forløbet stille og roligt bliver mere komfortabel med at lægge ting ud. Dét, at være synlig er en barriere, jeg arbejder med at gøre mindre, og jeg tror, at det vil hjælpe, hvis jeg føler mig mere sikker på, at dét, jeg har produceret, har en ordentlig kvalitet.

Hvad fik dig til at vælge dette kursus fremfor andre?

At jeg har lært Malene at kende som dygtig, erfaren og kompetent i sit felt – og så ramte Malenes nyhedsbrev med tilbuddet om dette kursus mig på præcis det rigtige tidspunkt.

Hvad glæder du dig især til at få ud af det?

Jeg glæder mig især til at komme til at føle mig mere sikker i dét, jeg gør. Og så til at komme i gang og blive holdt til ilden, så jeg rent faktisk får handlet på noget af alt det, jeg går og tænker på.

***

Drømmer du også om at starte en online forretning op?

Vil du også gerne have en hjemmeside med indhold, der sidder lige i skabet?

Ville du elske at få overblikket over din online markedsføring, så du ved, hvad der virker og har en plan for, hvad du skal?

… Og ville det bare være så usigeligt rart ikke skulle gå og være nervøs for, om dét, du lægger ud på din hjemmeside nu også er godt nok?

Så er Online Tekstforfatter forløbet det perfekte forløb til dig. Du kan læse meget mere om det lige her: