4 ugers feedback – BLOG

Drømmer du om at få din egen blog eller er du måske allerede godt i gang, men kunne du godt bruge nogle flere læsere? Så er dette kurset for dig!

Det er sjovt at have en blog, hvor man kan skrive lidt til sine venner og bekendte om, hvad man går og laver.
Men en blog kan også være en ganske givende forretning. Det kræver imidlertid, at du formår at adskille dig fra andre bloggere og være helt tydelig i din kommunikation og din stil.

Dét lærer du, hvordan du gør, i mentorforløbet “4 uger med feedback – BLOG”.

Hér handler det ikke om bare at hælde en masse gode råd i hovedet på dig (selvom du faktisk får rigtig mange, virkelig gode råd og tricks gennem forløbet). Næh, hér handler det om at komme igang med at bruge alle rådene. Få alle de små fif og kække cowboytricks ind på ryggraden, så du slet ikke behøver at tænke over det, men bare kan trylle tekster frem, der fanger dit publikum ind med det samme.

Men hvordan det?

Jo, det er i grunden enkelt nok. Udover ugentlige tekster spækket med viden om, hvordan du får masser af opmærksomhed på din blog, får du også hver uge feedback. MASSER af feedback. Helt personligt og helt konkret på DINE tekster, så de bliver endnu bedre end de sikkert allerede var. Skarpe. Præcise. Lige til benet.

Så dine tekster bliver noget, rigtig mange gider at læse.

Helt konkret bliver du:

♥ Helt bevidst om hvem, din målgruppe er og hvad, de forventer af dig

♥ Klar over, hvordan du rent praktisk sætter en tekst sammen, så den fungerer

♥ I stand til at skrive, så din målgruppe rent faktisk gider at læse det

♥ Vidende om, hvilke tricks, man kan benytte sig af i en snæver vending for at få flere læsere lokket til

♥ Indehaver af en række værktøjer, som vil gøre, at du aldrig løber tør for noget at skrive om igen

♥ Klar over, hvordan du kan komme til at tjene (flere) penge på din blog

knap-gaa-til-best

Hvordan foregår det?

Når du har købt og betalt forløbet modtager du den første mail fra din mentor, som på disse forløb er Malene Fich Weischer. Hér skal du fortælle noget mere om din blog, dine læsere og dine ønsker for bloggen. Du må også gerne fortælle om din baggrund og hvor længe, du har været i gang. På den måde kan vi nemlig bedst muligt tilpasse forløbet til dig.

Herefter vil du hver mandag igennem fire uger modtage en ny mail med nye fokuspunkter og konkrete opgaver, som du skal skrive ind i den kommende uges tekster. – Hvad enten det så er gamle tekster, du vil tage fat i igen eller nye tekster, du vil skrive.

Hver uge kan du så sende op til 4 tekster til din mentor (på hver max 1500 ord), som hun går igennem og kommer med konkret feedback på, så du kan rette til og få dem helt perfekte.

Men det koster vel en formue, ikke?

Nej, det gør det ikke. Slet ikke, faktisk. 4 ugers feedback med fokus på BLOG  OG med grundig personlig feedback OG med mulighed for løbende mailsparring koster faktisk kun 4.495 kr. + moms. Og det fedeste ved dette kursus er, at du MED GARANTI får udbytte af det. For vi arbejder konkret med DINE tekster, som du bagefter kan sætte direkte ind på DIN blog, så du kan komme i gang med at tiltrække læsere og – hvis du vil – tjene penge på din blog.

knap-gaa-til-best

Hvem kan være med på forløbet?

Det kan alle. Også dig. Det er derfor, vi starter forløbet med en opgave, hvor du beskriver dig selv. Selv hvis du er helt nyt som blogger, så kan du være med. Det hele bliver nemlig tilpasset dig og DINE tekster. Det er dét, der er udgangspunkt for alle de fire uger.

Så hvad enten du er vant til at arbejde med tekster og gerne vil have forfinet dine teknikker eller du er helt ny i faget, vil du kunne få et stort udbytte af forløbet.

Hvem er det, der giver mig feedback?

Det gør Malene Fich Weischer, indehaver og daglig leder af Netinspire.dk. Med en uddannelse fra CBS i strategi og økonomi og en professionel journalistisk karriere fra hun var 15 år gammel, har hun en ganske unik baggrund, når det handler om online kommunikation og webtekst, der virker. Hun besidder nemlig både den journalistiske og den forretningsmæssige forståelse af en tekst.nb-pix-200

Malene har skrevet offline for en lang række af landets største medier, herunder Berlingske, Illustreret videnskabs Historie og Psykologi.

Samtidig har hun siden nettets spæde begyndelse arbejdet med journalistisk stof på nettet og har leveret online artikler til bl.a Ekstrabladet.dk, Femina.dk, Oestrogen.dk, BT.dk, Avisen.dk og TV2.dk, samt arbejdet med social media for brands som Q, Se og Hør, Psykologi og Tidens Kvinder. Hun er forfatter til bogen ”Få mere SEO ind i hverdagen” og driver også bloggen hér på Netinspire.dk.

Hun har desuden arbejdet dels i Innovationsafdelingen og dels som digital chef hos Aller i en årrække og har været med til at udstikke strategien og online indsatsen for en lang række af Danmarks største mediebrands.

knap-gaa-til-best

Mere til dig: