Få feedback på dine tekster

Skriveforløb: 4 uger med feedback på dine tekster

Bliver du nogle gange i tvivl, om du gør det rigtigt på nettet?

Altså, om dine tekster et skrevet ordentligt, om de er til at læse … ja, om de helt grundlæggende er gode nok?

Så er dette et perfekt forløb for dig.

Her får du nemlig min feedback og sparring på dit webindhold i en periode på 4 uger, og guderne skal vide, at det er noget, jeg ved noget om. Jeg har nemlig arbejdet med indhold altid – og udelukkende med online indhold siden 2007. Så det er skarpe øjne, du får på!

Derfor er det også et oplagt forløb for dig, der ikke er helt sikker på, om dit indhold holder eller skruet sammen på den rigtige måde. For dig, der gerne vil have vished for, at dét, du lægger på din hjemmeside, det rent faktisk er godt nok.

Hvad går forløbet ud på?

Helt grundlæggende foregår forløbet på den måde, at vi starter med at tage en snak om, hvad det er for nogle tekster, du gerne vil have set igennem og også gerne om, hvad du er i tvivl om eller gerne vil have, at jeg er særligt opmærksom på. Herefter kan du sende mig op til 5 tekster om ugen, som jeg læser igennem og kommer med feedback på samt evt. forslag til rettelser.

Det betyder altså, at du kan få professionel og personlige feedback på op til 20 tekster hen over de 4 uger, forløbet varer.

Så du kan altså få gennemtjekket alle dine (vigtigste) tekster på hjemmeside, så du ved, de er helt i orden og er skrevet, som de skal.

Samtidig tager jeg et kig på din hjemmeside, så du også får feedback på den og på, hvilket indtryk man får af dig og din virksomhed, når man kommer ind på den.

Det giver ro i maven, det giver overblik – og på sigt giver gode tekster også et bedre salg.

Hvem kan få feedback?

Alle er velkomne på forløbet, men jeg har først og fremmest udviklet det til dig, der:

√ Gerne vil have en god hjemmeside, men er i tvivl om, indholdet er det rigtige

√ Er nervøs for, om dine tekster og dit indhold er godt nok

√ Er i tvivl om du får dit budskab klart nok ud

√ Er i tvivl om du virker kompetent nok i dit indhold

√ Frygter, at dine (kommende) kunder synes, du skriver i klichéer

√ Gerne vil bruge dit indhold aktivt og strategisk for at forbedre din forretning

√ Godt kunne tænke dig at vide, om du er på rette vej med dit indhold.

Hvordan foregår feedback forløbet?

Feedback forløbet starter med, at vi tager en halv times samtale, enten over Skype, telefon eller hos mig i Holbæk. Her taler vi om de ting, du er i tvivl om og gerne vil have sparring på, og efterfølgende lægger vi en plan for, hvordan du gerne vil have feedback. I udgangspunktet kan du få feedback på op til 5 tekster om ugen i forløbet, men vi kan selvfølgelig lave individuelle aftaler efter behov.

Selve feedbacken foregår ved, at du sender mig dit indhold til mig, hvorefter jeg læser det igennem/ ser det og herefter får du, normalt indenfor et døgn, en gennemgående feedback på mail med evt. forslag til ændringer og ting, du kan overveje at tage med i din tekst.

Du får altså:

♦ 30 minutters personlig samtale og sparring

♦ Professionel feedback på op til 20 tekster

♦ Professionel sparring på din hjemmeside og dit webindhold generelt

♦ Et fortroligt sted at stille dine spørgsmål, når du er i tvivl

Hvad koster det?

Forløbet starter med en personlig samtale på 30 minutter, og kører herefter over 4 uger. Prisen for alle 4 ugers feedback OG for den indledende personlige samtale OG for løbende sparring og svar på spørgsmål igennem forløbet er kun 1995 kr + moms.

Hvis du ønsker det, kan du evt dele betalingen op i 3 rater a 665 kr. + moms eller i 6 rater a 332,50 + moms

Om Malene Fich Weischer
Jeg har arbejdet med indhold i hele mit liv. Dels som journalist og redaktør for en lang række af Danmarks største medier og dels som digital chef for Aller Medier.
Siden 2015 har jeg været indehaver af online markedsførings-virksomheden Netinspire.dk, og siden 2017 partner i Blog Bureauet.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du løbende mine bedste tricks og tips til arbejdet med at lave indhold, der styrker din virksomhed og sælger din produkter.