Autoresponder på nyhedsbreve

Nyhedsbreve: Sådan arbejder du med autorespondere

Jeg møder rigtig mange mennesker, hvor jeg kan se, at det nærmest sortner for deres øjne, når jeg fortæller dem, at det ville være en god idé at arbejde med nyhedsbreve.

Det gør de, fordi udsigten til at skulle finde på en nyhed og måske endda få den skrevet, sat op i en mail af en slags – og sendt ud HVER UGE eller HVER MÅNED, det simpelthen tager pippet fra dem.

For hvem har helt ærligt tid til det?

Nej, vel?

Og det er så hér, at autorespondere kommer ind i billedet.

 

Hvad er en autoresponder?

En autoresponder er en række mails, som du har skrevet på forhånd, og derefter har sat op i dit mailsystem, så de bliver sendt ud automatisk i en bestemt rækkefølge.

Hvis du bruger systemer som f.eks. Mailchimp, Simplero el.lign., så er det meget nemt at sætte disse autorespondere op, og selvom den praktiske opsætning kan variere lidt i metoden, så er logikken bag altid den samme:

Step 1: Person X tilmelder sig dit nyhedsbrev, f.eks. via din hjemmeside.

Step 2: Autoresponderen sætter i gang og sender automatisk den første mail på listen til Person X

Step 3: X antal dage efter, at Person X har fået den første mails, sender autoresponderen automatisk Mail 2 på listen afsted.

Osv. Osv.

Det, der er smart ved en autoresponder er så, at de step gentager sig, HVER gang nogen tilmelder sig dit nyhedsbrev.

Så hvis vi nu siger, at Person X tilmelder sig dit nyhedsbrev i marts, så sætter listen i gang som nævnt ovenfor.

Men når Person Y så tilmelder sig det samme nyhedsbrev 3 uger efter, så går samme mailflow i gang. Så får Person Y også først mail 1, så mail 2 osv.

>> Vil du gerne i gang med at lave online kurser? Tjek mit online kursus om online kurser ud her

 

Hvad er så smart ved en autoresponder?

Der er flere ting, der gør en autoresponder både smart og tidsbesparende.


For det første
kan du med en autoresponder styre de mails, som ALLE dem, der tilmelder sig dit nyhedsbrev, modtager. Du skal altså ikke sidde og ærgre dig over, at dem, der lige har tilmeldt sig nyhedsbrevet, er gået glip af den fantastiske mail, du sendte i sidste uge. Med en autoresponder får de alle sammen ALLE mails.


For det andet
får de deres mails i en rækkefølge, DU bestemmer. Der er ikke nogen, der kommer ind lige midt i en kampagne, fordi de først har tilmeldt sig der. Alle får de samme mails, og det fører hen til fordel nummer 3:


For det tredje
kan du nemlig på denne måde opbygge dine nyhedsbreve, så de leder hen mod et konkret mål. Det kan f.eks. være at sælge et bestemt produkt eller forløb, eller det kan være at vise en række af de produkter/ydelser, du tilbyder … Eller målet kan være at bygge en kendskab op til dig og dit brand, så folk er mere købsparate, når du kører egentlige produkt kampagner.
(Læs evt. også mere om at arbejde med online salg her).


Og for det fjerde
skal du kun skrive hver mail én gang. Derfra kører det automatisk!

 

Hvad skal du være opmærksom på med autorespondere?

I virkeligheden er der kun to ting, du skal være særligt opmærksom på, når du arbejder med autorespondere:

  1. Du skal sørge for, at alle de tekster, du lægger ind i autoresponderen er tidløse. Det skal altså være lige meget, om man modtager dem til jul eller påske. Så ikke noget med at beskrive hændelser eller andet, som ligger på et fast tidspunkt på året.

     

  2. Når ting er automatiserede og kører af sig selv, kan man godt komme til at glemme dem lidt. Derfor er det mit råd at gå dine mails igennem som minimum hvert halve år for lige at sikre dig, at alle stadig står, som du genre vil have det. Forretninger udvikler sig, sproget udvikler sig og du udvikler dig – nyhedsbrevene i autoresponderen skal gerne passe til dér, hvor du er nu. Samtidig kan du jo så også lige tjekke, om alle links fortsat virker i nyhedsbrevene. Det er også altid en god idé!

 

Hvad gør du så nu?

Vil du gerne i gang med at arbejde med autorespondere, så start med dér, hvor du har din mail. Hos Mailchimp skal du have en betalt konto (koster små 100 kr. om måneden) for at kunne sende autorespondere ud. Hos Simplero er det en del af den pris, du allerede betaler for at benytte tjenesten. Tjek, hvordan det forholder sig hos din udbyder.

Brug så de guides, der typisk er at finde i deres support – eller skriv til deres support, hvis du har svært ved at finde ud af, hvordan det skal sættes op.

Du kan selvfølgelig også hyre os fra Netinspire til at sætte det hele op, og evt. også til at skrive dine nyhedsbreve efter alle kunstens regler. Du kan læse mere om vores klippekorts-mulighed her.

… Og ellers er det jo bare med at komme i gang med skrivningen selv. Det får du et par tips til her

God arbejdslyst,
M.

profil

OM MALENE FICH WEISCHER

Jeg har arbejdet med online tekster, websites og online markedsføring siden omkring 2000.

Derudover har jeg leveret indhold til bl.a. Berlingske, Femina, BT, TV2.dk, været redaktør for flere af landets største magasiner, samt Digital chef hos Aller Medier.

I dag har jeg Netinspire.dk – Online markedsføring, der er til at forstå! Jeg er underviser på Holbæk Kommunes iværksætterforløb, hjælper på Maj Wismanns Online Markedsførings Mentorforløb, samt er rådgiver i Holbæk Erhvervsforums rådgivningscafé

Kom i gang med at sælge online kurser!

Lær, hvordan du kommer i gang med at sælge din viden som online kurser, klubber eller forløb i 11 enkle trin. Vejl. pris: 169,95 kr.

Læs også ...