virtual map of ideas

 

Content marketing
– kan du lave indhold, der sælger?

Content marketing er et af de helt store buzzwords lige for tiden og det er der efter min mening god grund til. For målretter og tilpasser du dit indhold, så det rammer lige ned i din (potentielle) kundes behov, så har du et af de stærkeste virkemidler på markedet overhovedet. Men det kræver selvfølgelig, at du ved, hvad du gør …

Content marketing handler i bund og grund om at bruge indhold til at sælge. Indhold kan være noget, du allerede har liggende på dit site eller i dit bagkatalog eller det kan være nyt indhold, som bliver skabt til formålet. Og dét, du sælger, kan være alt fra produkter til ydelser. Hele tanken er, at man bruger sit indhold til at lede kunden hen til et køb.

Kan man så bruge content marketing til alle produkter?

Ja, det kan du i princippet godt. Hvis dit produkt eller din ydelse på nogen måde kan få bundet en historie rundt om sig. For det handler om at skabe en historie, en fortælling, som gør, at dit produkt bliver det mest attraktive for den potentielle kunde.

  • Hvis du f.eks sælger keramikvaser, så skab historier omkring dine vaser. Gerne omkring hvert enkelt design. Du kan gøre det i en blog eller gennem artikler og/eller videoer, hvor du fortæller, hvordan du fik idéen til lige den form, hvordan den opstod, hvad du blev inspireret af, hvordan du selv ville style den, hvor den står i dit eget hjem etc etc.
  • Hvis du sælger CNC-fræsede emner, så fortæl om de enkelte emner, du tidligere har produceret. Fortæl hvad udfordringen var, hvad de skulle bruges til – hvorfor lige præcis dét emne var så vigtigt at få lavet, hvad dets funktion er, hvor vigtig præcisionen var … Del din interesse og viden for de emner, du bearbejder, med andre, så de kan mærke og dele din professionelle stolthed.
  • Hvis du sælger online ydelser, så kobl en masse artikler om samme emne til dit website. Vis ,at du er den bedste på markedet og at du ved, hvad du taler om. Vis, at du både kan og vil hjælpe folk. Lad dem tænke, at hvis de kan få dét her gratis, så må dét, man betaler for, VIRKELIG være godt.

Jeg vil påstå, at man for langt de fleste produkter og ydelser kan koble artikler på, som ikke i sig selv er salgstekster, men som er oplysende, inspirerende og informative og undervejs i teksten bearbejder og motiverer læseren til at foretage et køb og dermed blive til en ny kunde i kartoteket. Uden at de føler sig hverken snydt eller manipuleret.

 

Kom i gang med at sælge online kurser!

Lær, hvordan du kommer i gang med at sælge din viden som online kurser, klubber eller forløb i 11 enkle trin. Vejl. pris: 169,95 kr.

Læs også ...

turquoise-2083986_1280-e1659777650463

Hvem skriver bloggen?

Jeg hedder Malene Fich Weischer, og jeg er indehaver af Netinspire – og det er også mig, der skriver bloggen her på siden. 

Min baggrund kort:

Hop med på nyhedsbrevet og få 21 tips til, hvordan du kan sætte gang i dit online salg