Wordpress kursus

Handelsbetingelser for Netinspire ApS

Netinspire ApS yder hjælp til online markedsføring gennem rådgivning, forløb, foredrag og/eller online kurser.

Dertil leverer vi forskellige former for tekstarbejder, samt hjemmesider udarbejdet i WordPress.

Vi leverer primært til selvstændigt erhvervsdrivende. Alle priser er derfor oplyst i danske kroner ex. moms.

 

Fortrolighed og databehandling

Når Malene Fich Weischer eller øvrige ansatte i Netinspire gennem arbejdet med enten rådgivning eller udarbejdelse af hjemmesider kommer i kontakt med oplysninger, der tilhører virksomheden, herunder evt. personfølsomme oplysninger, vil disse naturligvis blive håndteret med fortrolighed. Da vi ikke direkte behandler personfølsomme oplysninger for kunder, er en databehandleraftale med Netinspire ApS ikke nødvendig.


Vedr. hjemmesider.

Netinspire laver primært hjemmesider i WordPress. Når en aftale indgås, vil du altid modtage en bekræftelse på mail. Herefter anses aftalen for bindende. I denne mail vil prisen på hjemmesiden også være noteret.

Det aftalte beløb kan enten betales på én gang eller i op til 12 rater uden merudgifter. Ved engangsbetaling faktureres hele beløbet, umiddelbart efter det første udkast til hjemmesiden sendes til vurdering. Hvis der vælges ratebetaling, vil første rate falde umiddelbart efter aftalens indgåelse.

Ved køb af en hjemmeside anbefaler vi desuden, at du læser ”Procedure for køb af hjemmeside hos Netinspire”.

Når hjemmesiden er endelig leveret – typisk efter 2 korrekturgange – faktureres der til almindelig timepris ved yderligere hjælp og rådgivning, medmindre hjælpen direkte vedrører fejl i opsætningen. Det anbefales i øvrigt, at man selv opdaterer plugins og tager backup. Ellers er der også mulighed for at købe klippekort til teknisk hjælp, hvor vi kan stå for opdateringer mm.

 

Vedr. personlig rådgivning

Når der aftales personlig rådgivning, vil det aftalte antal timer blive faktureret umiddelbart efter aftalens indgåelse. Medmindre andet aftales, skal det aftalte antal timers afholdes indenfor en periode på 12 måneder fra købsdato. Ubenyttede timer vil ikke blive refunderet.

 

Vedr. foredrag, workshops og kurser

Booker du Malene Fich Weischer til et foredrag, aftaler I sammen indhold, varighed og pris. Herefter vil du modtage en bekræftelse på aftalen. Umiddelbart herefter vil du modtage en faktura på det aftalte beløb, medmindre andet er aftalt skriftligt. Ved afbud mere end 14 dage før arrangementets afholdelse, refunderes 50% af prisen. Meldes der afbud senere end 14 dage før, refunderes beløbet ikke.

 

Betaling og levering – online produkter

Alle online produkter, herunder klippekort, sælges via Simplero. Du kan betale med VisaDankort, VISA, American Express, JCB, Discover, Diners og Mastercard, og betalingen foregår online. Straks efter dit køb, vil du modtage en faktura for købet på den email-adresse, du har oplyst.

Umiddelbart efter din betaling er modtaget, vil du få adgang til kurset; enten hele kurset, dele af kurset eller til et samlet onlineforum, alt efter hvilket produkt, du har køb. Adgangen sendes til den mail-adresse, du har opgivet ved køb. Hvis du ønsker at ændre email-adresse undervejs, kan du altid gøre dette ved at logge ind på din profil.

For ratebetalinger gælder det, at den ratepris, som er oplyst på produktsiden, automatisk bliver trukket for hver abonnementsperiode. Kvittering for trækket tilsendes per email.

Ønsker du at ændre det kort, ratebetalingen trækkes på, gøres dette ved at klikke på det link, der står i hver faktura.

 

Reklamation og returret

Såfremt du konstaterer, at der er mangler eller fejl i det materiale, som du modtager, bedes du kontakte os på kontakt@netinspire.dk. Så sørger vi for, at du får tilsendt det, der mangler.

Køb af onlineprodukter, webinarer og andre digitale ydelser og forløb hos Netinspire er ikke omfattet af fortrydelsesretten, jf. lov om Forbrugeraftaler. Det betyder, at når du køber digitale produkter, hvor du modtager hele eller dele af materialet med det samme ved køb, så bortfalder de 14 dages fortrydelsesret.

Ved køb af et produkt, købes der én licens. Det betyder, at det kursusindhold, du modtager, ikke må videresælges eller på anden måde distribueres til andre.

Alle rettigheder til kurser, workshops, events, materialer samt digitale produkter tilhører Netinspire ApS. Ved køb opnås udelukkende licens til at benytte det købte produkt som angivet under det pågældende produkt.


Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget, så kontakt os gerne på kontakt@netinspire.dk. Så vil vi altid gøre vores bedste for at hjælpe dig.


Alle produkter og tjenester udbydes af:

Netinspire ApS
Ahlgade 15
4300 Holbæk

Tlf: 4251 8800

CVR: 41846828

Kontakt os på kontakt@netinspire.dk.

Se evt. også vores privatlivspolitik her


Disclaimer

Når Malene Fich Weischer underviser og rådgiver, gør hun det på baggrund af hendes erfaring, uddannelse og løbende efteruddannelse. Hvordan hendes rådgivning bruges i praksis har hun ingen kontrol med, og kan derfor ikke stilles til ansvar for evt. udeblevne resultater