Lav din egen blog - sådan kommer du i gang!

 

Lav din egen blog – sådan kommer du i gang!

Lav din egen blog og skab et af de absolut stærkeste redskaber indenfor content marketing. 

Med en blog kan du både etablere dig selv som ekspert på et givent område, du kan markedsføre dine produkter gennem din viden og du kan bruge dit eget indhold til at skabe engagement og reach på de sociale medier.

 

Du kan lave din egen blog enten på et blogforum som f.eks Bloggers Delight eller på dit eget website. Fordelen ved at lave den på dit eget website er, at du selv ejer indholdet og kan styre, hvad der skal ske med det. Det kan du ikke helt på samme måde i et blogforum, men hér kan du til gengæld ofte få hjælp til at få dit indhold ud til flere. Hvis du har din blog på dit eget site, står du selv for markedsføringen af den. Så dér skal du selvfølgelig beslutte dig for, hvad der fungerer bedst til dit formål.

Har du egen virksomhed med eget site vil mit råd som regel være, at du laver bloggen på dit eget site, så den er med til at trække trafik ind på sitet – er det i højere grad en privat blog, så start ud på et blogforum og flyt den evt. på et senere tidspunkt over til dig selv, hvis du føler, at du har behov for mere frihed.

Men det er den rent praktiske ting. En større udfordring kommer som regel, når selve bloggen skal laves.


Hvad skal din blog handle om?

Det vigtigste ved en blog er selvfølgelig selve indholdet. Ønsker du at arbejde professionelt med den, hvad enten dit mål så er at tjene penge på bloggen eller at bruge den til at skaffe flere kunder til din forretning, så start med at gøre dig nogle tanker omkring, hvordan din blog skal være.
Hvis du f.eks skriver om mode – hvad er det så for en slags mode? Genbrug, luksus, high street, retro etc?
Hvis du skriver om mad – er du så hverdagsmad, budgetmad, slankemad eller gourmet mad?

Hvis du skriver om coaching – er det så en bestemt retning indenfor coaching eller coaching med et bestemt fokus?

Jo mere specifik, du kan være, jo nemmere er det for dine læsere at afkode, hvad de får, når de besøger din blog.

Din udfordring er så at holde dig til emnet. Hvis du har en blog, der handler om gourmetmad, så holder det ikke, at du pludselig lægger en opskrift på biksemad på. – Medmindre den har et gourmet-islæt, selvfølgelig. Hvis din blog stritter for meget i alle retninger, risikerer du at dine læsere og evt. annoncører bliver forvirrede og går et andet sted hen, hvor indholdet er mere stringent.

Sørg også for at skrive en god præsentation af dig selv og brug et billede, der ser professionelt ud. Selve looket på bloggen skal selvfølgelig også understøtte dét, du skriver om, så en blog om gourmetmad f.eks. ikke er lavet med mørke og dårligt fotograferede billeder eller er omgivet at kæmpereklamer for discountsupermarkeder. Dét med annoncerne har du fuld råderet over, når du har din egen blog, men som regel ikke hvis du har din blog på et blogforum.

Skriv dine første blogindlæg

Når du har skabt dig selv et billede af, hvad din blog skal handle om, så skal du igang med at skrive indlæg. Husk at skrive i en tone, der passer til emnet og vælg gerne nogle nøgleord indenfor emnet, som du forsøger at få med i så mange indlæg som muligt. Dette kan hjælpe dig med at få synlighed hos Google.
Ellers handler det selvfølgelig om at skrive engageret og godt, samt skrive på nettets præmisser, hvilket f.eks er med forholdsvis korte afsnit. Hvis du klikker her, kan du læse mere om, hvordan du skriver et godt blog indlæg.

Endelig er det en god idé at lave en plan for dine kommende indlæg. I starten går det som regel nemt med at skrive, man synes det er sjovt og har masser af idéer. Men når der så er gået et par uger, begynder det at knibe lidt med entusiasmen for de fleste.

Hér kan en plan om at lægge et ny indlæg på hver mandag eller den sidste fredag i måneden eller noget i den stil være en stor hjælp – og hvis du er rigtig skarp, kan du både planlægge emner og evt skrive indlæggene på forhånd.

Happy writing ☺️

Kom i gang med at sælge online kurser!

Lær, hvordan du kommer i gang med at sælge din viden som online kurser, klubber eller forløb i 11 enkle trin. Vejl. pris: 169,95 kr.

Læs også ...

turquoise-2083986_1280-e1659777650463

Hvem skriver bloggen?

Jeg hedder Malene Fich Weischer, og jeg er indehaver af Netinspire – og det er også mig, der skriver bloggen her på siden. 

Min baggrund kort:

Hop med på nyhedsbrevet og få 21 tips til, hvordan du kan sætte gang i dit online salg