Tekst til hjemmeside - 5 ting, du skal være obs på

Tekst til hjemmesiden: 5 ting, du skal være opmærksom på


Det kan godt være, at ”tekst til hjemmeside” lyder temmelig kedeligt og usexet, men ikke desto mindre er det noget af det allermest afgørende for, om du får succes med et online salg.

Hvorfor?

Fordi når du arbejder med online salg, så møder dine kunder dig ikke i virkeligheden. De møder dig kun på nettet.

Derfor skal din tilstedeværelse på nettet sørge for at give al den viden og tryghed, som man ellers normalt får ved at stå ansigt til ansigt med hinanden. – Og det kan faktisk godt være lidt op ad bakke på nettet, hvor ingen helt kan se, om den, der står bag en flot hjemmeside, er en 10-årig dreng, en svindler fra den anden side af jordkloden eller en seriøs og dygtig ekspert.

Man ved det ikke.

Men med god tekst til hjemmesiden kan man give folk en meget bedre fornemmelse.

Spørgsmålet er så, om det giver bedst mening at skrive de her gode tekster selv – eller om du skal have nogen til at gøre det for dig. Det er faktisk ret nemt at afgøre, men det vender jeg tilbage senere.

Hvad kan en god tekst til hjemmesiden gøre for dig?

Førdt vil jeg nemlig lige uddybe, hvad jeg mener med tekst til hjemmesiden. Det dækker jo over flere forskellige ting.

Tekst til hjemmesiden kan være:

  • Blog, hvor du fortæller om dit liv og din hverdag og på den måde lader folk lære dig bedre at kende
  • Blog, hvor du fortæller om elementer indenfor dit fag, og dermed markerer dig som en fagligt kompetent person
  • Præsentationstekster, hvor du fortæller kort og godt (og med de rigtige ord) om din virksomhed og dét, du og den står for.
  • SEO-tekster, som handler om de ting, du beskæftiger dig med, men som er lavet på baggrund af en analyse af, hvad folk søger efter på Google
  • Produkttekster, hvor du kort beskriver de produkter, du sælger (især fysiske produkter)
  • Salgstekster, hvor du skriver meget lange tekster med det formål at sælge f.eks et onlinekursus eller forløb

Det er ikke sikkert, du har behov for alle disse elementer på din hjemmeside, men du har helt sikkert brug for nogle af dem, hvis du skal udbrede kendskabet til din forretning og begynde at sælge online.

Tekster sørger nemlig for, at kunderne lærer dig at kende – og den helt store læresætning, når det kommer til online salg er, at “vi køber af nogen – ikke af noget”. Du skal altså sørge for at skabe en relation til dine kunder (nye som gamle) , så de lærer dig at kende, føler sig trygge ved din faglighed, og har lyst til at købe hos dig.

Det kan god tekst på hjemmesiden i høj grad gøre for dig.

Køb eller gør det selv?

Det er klart, at i og med du selv er eksperten, så vil det give god mening, at du selv er med inde over teksterne.

Men omvendt tager det tid at skrive gode tekster, og derfor er det alligevel ikke altid den bedste løsning at gøre det hele selv.

Hvad der er den bedste løsning for dig, kan du finde ud af ved at lave et lille regnestykke:

  • Hvor meget tager du i timen, hvis du får besøg af en klient?
  • Hvor mange timer tager det dig at skrive en tekst?
  • Beregn så, hvor mange penge, du kunne have tjent på den tid, du sidder og skriver, hvis du tog dig af klienter i stedet for.

Altså:

Hvis du f.eks tager 800 kr. i timen, og det tager dig 3 timer at skrive en tekst, så ville du kunne have tjent 3 x 800 kr i den tid, du har brugt på at skrive, altså i alt 2400 kr.

Hvis en tekstforfatter så kan skrive det samme for dig for f.eks 1400 kr, ja, så er det jo en god forretning at hyre en tekstforfatter og få dem til at skrive – måske på baggrund af et note oplæg fra dig.

Hvis du er interesseret i at booke mig til at skrive for dig, så læs mere her

Omvendt:

Hvis du ikke har så mange kunder endnu og derfor har god tid, så kan det give fin mening at spare pengene og selv skrive i stedet.

Det samme gælder selvfølgelig, hvis du skriver super hurtigt, og det derfor ikke kan betale sig med en tekstforfatter.

Skriv selv din tekst til hjemmesiden

Hvis du vælger selv at skrive din tekst til hjemmesiden, så er det vigtigt, at du er opmærksom på, at det kan være MEGET svært at sætte sig ud over det, du allerede ved.

Eller sagt på en anden måde: Det kan være svært ikke at komme til at skrive meget indforstået og fagligt, hvilket kan risikere at jage kunder væk.

Vær især opmærksom på disse 5 ting, når du selv skriver tekst til hjemmesiden:

1. Skriver du mere til dine kolleger end til dine kunder?

Bruger du for meget tid på at tænke fagord, kildehenvisninger osv for ikke at falde igennem overfor kollegaerne, så er du ude på en farlig vej. For dine kunder er jo netop IKKE eksperter på området. Dét, der er en kliche for dig og dine kollegaer, kan være vigtig ny indsigt for dem.

2. Møder du dine kunder, hvor de er?

Du er fagligt meget langt inde i dit emne, men det er dine kunder ikke på samme måde. Så vær meget opmærksom på, om du får præsenteret dine produkter og dine evner i et sprog, som de kan relatere sig til. Møder du dem i de problemer, de reelt står med eller skriver du hen over hovedet på dem?

3. Skriver du for langt og for snørklet?

Jo klogere vi bliver på et emne, jo mere vigtigt er det for os at få alle detaljerne med. Derfor har mange eksperter svært ved at skrive kort og præcist. Man vil jo gerne have det hele med. Men alt for lange sætninger med alt for mange overflødige ord og detaljer, får kunderne til at stå af.

4. Virker du professionel nok?

Når man selv skriver tekst til hjemmesiden, kan det være svært at vurdere, om man virker professionel nok. Det ender som regel ud i at man enten bliver alt for ”nede på jorden” og ”jeg er jo bare mig”-agtig og dermed kommer til at virker lidt for useriøs eller at man kommer til at virke alt for klodset faglig, og dermed fremstår så kedelig og kønsløs, at ingen føler sig ramt.

Balancen er svær at ramme, så vær opmærksom på den!

5. Henvender du dig til de rigtige kunder?

Vi har nok alle et billede af vores drømmekunde. Men er det nu også dem, der rent faktisk køber vores ting? Være meget opmærksom på, at du ikke bruger en masse kræfter på at ramme et helt forkert publikum, der alligevel aldrig vil lægge en krone hos dig. Vær skarp på, hvem der er dine reelle kunder – og henvend dig så primært til dem.

***

Lær at blive online tekstforfatter

Hvis du synes, at det lyder som en stor mundfuld, så har du helt ret. Der er jo trods alt en grund til, at mange vælger at bruge professionelle tekstforfattere til at skrive deres tekster for sig.

Men det kan altså også sagtens lade sig gøre at skrive dem selv – bare sørg for at have noget hjælp med på sidelinjen.

Den billige løsning er at finde en, der har forstand på din forretning, dine kunder og din målgrupper og så bede dem om at gennemgå alle dine tekster og komme med en ærlig feedback.

En anden mulighed er at hooke op med mig, så vi sammen får både identificeret den rigtige målgruppe, får tilpasset dine tekster, gjort dem pivskarpe og professionelle + selvfølgelig tilføre alle de tricks og triggere, der skal til for at skrive tekster, der både sælger og søges.

Det er præcis dét, mit Online Tekstforfatter forløb går ud på. Her lærer du nemlig alt det + du får en grundig indføring i, hvordan du kan bruge online markedsføring til at få alle dine skarpe tekster ud til endnu flere potentielle kunder.

Læs meget mere om forløbet her: LÆS MERE HER

Vi ses,
Malene

profil

OM MALENE FICH WEISCHER

Jeg har arbejdet med online tekster, websites og online markedsføring siden omkring 2000.

Derudover har jeg leveret indhold til bl.a. Berlingske, Femina, BT, TV2.dk, været redaktør for flere af landets største magasiner, samt Digital chef hos Aller Medier.

I dag har jeg Netinspire.dk – Online markedsføring, der er til at forstå! Jeg er underviser på Holbæk Kommunes iværksætterforløb, hjælper på Maj Wismanns Online Markedsførings Mentorforløb, samt er rådgiver i Holbæk Erhvervsforums rådgivningscafé

Kom i gang med at sælge online kurser!

Lær, hvordan du kommer i gang med at sælge din viden som online kurser, klubber eller forløb i 11 enkle trin. Vejl. pris: 169,95 kr.

Læs også ...

Hvad skal jeg blogge om - 10 tips til dig, der blogger

Hvad skal jeg blogge om?

Hvad skal jeg nu blogge om? Her får du tekstforfatterens egne værktøjer og idéer til blogindlæg, du kan skrive lige nu og her + du får et par ekstra skriveøvelser med i købet…

Læs mere »
Skriv til nettet - 10 gode råd til online tekster

Skriv til nettet: 10 tips til online tekster, der rammer plet

At skrive til nettet er ikke helt det samme som at skrive en tekst til print. For selvom grundteknikkerne selvfølgelig er de samme, så er der nogle helt andre ting, du skal tage højde for, når du skriver til nettet.
Her har jeg samlet 10 af de bedste råd og teknikker til dig, der gerne vil blive bedre til at skrive til nettet.

Læs mere »
10 grunde til at folk køber noget

10 grunde til at folk køber noget

Der er 10 grunde på spil, når vi køber noget – hvad enten det er maling, hundefoder, coaching eller rådgivning. Kan du ramme minimum én af de grunde med dit produkt, så er du allerede tættere på et salg …

Læs mere »