Der sker noget, når man starter som selvstændig, og som de færreste helt er forberedt på.
Desværre.
For det kan altså ramme rigtig, rigtig hårdt.
Når du får oprettet et CVR-nummer og kommer i gang som selvstændig, så kan du også godt regne med, at du vil blive opsøgt af en lang række bureauer, coaches og alt muligt andet, som rigtig gerne vil sælge dig en masse ting.
Jeg er jo selv en af dem 😊
Men for at sige det, som det er, så kan der altså være stor forskel på de henvendelser, du får. Mange er heldigvis gode nok – men der er desværre også nogen, der har mere øje på salg end på levering.
Det er altså vigtigere for dem at få lukket salget, end der er at levere et godt og værdifuldt arbejde for dig.
Hvem de er?
Det kan være svært at vurdere, men her er et par tips, så du forhåbentlig kan undgå at blive snydt:
👉 Hvis du investerer i faste aftaler om hjemmesider, SEO eller andet, hvor du skal betale et fast månedligt beløb i en årrække, så vær meget på vagt! Det kan lyde billigt med et lavt månedsbeløb, men kan ende med at blive rigtigt dyrt. Så overvej alternativer. Tommelfingerreglen er, at du aldrig skal gå ind i noget med bindinger på mere end max 1 år – og helst slet ikke nogen.
👉 Underskriv ALDRIG noget uden at have haft tid til at læse det godt igennem og tænke over det. Få også gerne andre til at se på det, inden du skriver under. Hvis nogen prøver at presse salget igennem og få en hurtig underskrift, så skal alle alarmklokker bimle.
👉 Stil spørgsmål til alt det, du ikke forstår eller er i tvivl om. Det kan godt være, du føler dig dum eller at sælgeren giver udtryk for, at det er træls med alle de spørgsmål – men hey! Det er din forretning, din økonomi og din drøm, det handler om – og så findes der INGEN dumme spørgsmål.
👉 Husk på, at der findes INGEN lette veje til at blive millionær og aldrig røre en finger igen (hvis det er det, du drømmer om). Så hvis nogen lover dig guld og grønne skove, så vær ekstra meget på vagt. At bygge en god og langtidsholdbar forretning op tager tid – og kommer aldrig overnight.
👉👉👉 Og helt generelt: Har du en lidt funky mavefornemmelse omkring det, du er på vej ind i – så skynd dig væk!
I Netinspire har vi specialiseret os i at hjælpe soloselvstændige, startups og mindre virksomheder med at bygge fornuftige online forretninger op, og vi tror ikke på hverken pistolsalg eller lunkne amerikaner-metoder. Tag gerne fat i mig, hvis du vil høre mere eller hop ind på Netinspire.dk og se, om det er noget for dig.