Online salg - sådan skaber du det rette fundament for at sælge online

 

Er din forretning god, dårlig eller træls?

Jeg går nogle gange til kiropraktor.

Hun er sød, dygtig og virkelig god til at rette en ryg ud, der bruger alt for meget tid på at sidde dårligt foran en skærm (eller ligge dårligt i sofaen og spille Bubble Shooter).

Anyway…

Da jeg var til min første undersøgelse hos hende, prikkede hun på den dér hårde og insisterende måde, som kun fagpersoner med stærke fingre kan, og spurgte for hvert prik om det var godt, om det gjorde ondt  – eller om det bare var træls.

Det var en inddeling, jeg faldt for med det samme.

God, dårlig eller træls.

Det er da til at have med at gøre…

Og derfor vil jeg spørge dig: Er din forretning god, dårlig eller træls?

Er den god, er det jo fedt!

Er den dårlig, er det ikke fedt – men så er du højst sandsynligt ved at gøre noget ved det. For en dårlig forretning holder jo ikke i længden.

Men er den bare træls, så er det straks lidt værre.

For så går det hverken rigtigt godt eller rigtigt skidt.

Det går bare…

… Men uden at være rigtigt sjovt.

  • Måske har du ikke nok kunder. Det løber sådan nogenlunde rundt, men der er ikke det store overskud, og en uforudset regning, sygdom eller såmænd bare en ferie vil kunne vælte hele læsset.
  • Eller du knokler løs for dine kunder – men kan ikke lide at tage (nok) penge for den tid, du bruger, så du har konstant alt for travlt og føler, du er fanget i en skrue uden ende.
  • Eller du føler, at du ikke helt beskæftiger dig med det rigtige – eller på den helt rigtige måde – men du kan ikke finde tiden til at ændre og rette til, for hverdagen skal jo også passes.
  • Eller du vil gerne være mere aktiv med online kurser og markedsføring, men ved ikke helt, hvordan du skal komme i gang og gøre det ordentligt (og uden at spilde penge på det)
  • Eller, eller, eller… Eksemplerne på en træls forretning er mange. Det er dér, hvor det egentlig går okay, men bare ikke er rigtigt godt.

Det er farligt.

Farligt, fordi det er så svært at få gjort noget ved.

Som sagt … Hvis din forretning går dårligt og lokummet brænder, så skal du nok få fingeren ud og reagere.

Men hvis den bare er træls, så er det ikke sikkert, du får gjort noget ved det.

Så tager den ene dag den anden, og alt bliver ved med at være det samme.

Derfor kan en træls forretning blive det, der suger glæden og lysten til dét, du laver, ud af dig. For du er ikke rigtigt tilfreds, men det går ikke skidt nok til, at du får gjort noget ved det – og den slags slider på sjælen.

En træls forretning er med andre ord lidt en venteplads.

Det er ikke her, der sker nogen udvikling.

Det er ikke her, glæden rigtigt findes.

Det er ikke her, den store indtjening findes.

Det hele er sådan lidt uforløst og lidt øv … men bare ikke helt nok til, at du bliver tvunget til at gøre noget ved det.

Kan du genkende det?

Hvis du kan, vil du så ikke godt love mig, at du gør noget ved det?!

Dit liv som selvstændig skal ikke være træls. Det skal være sjovt og givende.

Selvfølgelig skal der indimellem laves rugbrødsarbejde. Og det er aldrig alle dage, der er lige euforisk lykkelige. Men grundfølelsen skal være, at du har det FEDT med det, du laver. Ellers skal du reagere og gøre noget ved det.

Lov mig det!

Kom i gang med at sælge online kurser!

Lær, hvordan du kommer i gang med at sælge din viden som online kurser, klubber eller forløb i 11 enkle trin. Vejl. pris: 169,95 kr.

Læs også ...

10 grunde til at folk køber noget

10 grunde til at folk køber noget

Der er 10 grunde på spil, når vi køber noget – hvad enten det er maling, hundefoder, coaching eller rådgivning. Kan du ramme minimum én af de grunde med dit produkt, så er du allerede tættere på et salg …

Læs mere »
turquoise-2083986_1280-e1659777650463

Hvem skriver bloggen?

Jeg hedder Malene Fich Weischer, og jeg er indehaver af Netinspire – og det er også mig, der skriver bloggen her på siden. 

Min baggrund kort:

Hop med på nyhedsbrevet og få 21 tips til, hvordan du kan sætte gang i dit online salg