SEO-tekster

Sådan skal de skrives - og sådan optimerer du endnu mere med relaterede søgeord, linkbuilding og brugeroplevelse

(opdateret oktober 2023)

Hvad er SEO-tekster?

En SEO-tekst er en tekst på din hjemmeside, der er optimeret og skrevet, så den bedst muligt signalerer til Google, at hér er der en side, der skal vises frem i søgeresultaterne. 

SEO står helt konkret for Search Engine Optimization – altså Søgemaskineoptimering.

Umiddelbart lyder det jo enkelt nok.

Men svaret på “Hvad er SEO-tekster” er faktisk ikke så enkelt endda. 

Grunden er, at ingen HELT ved, hvad Googles krav for at vise en tekst frem egentlig er. 

Det holder Google nemlig forholdsvist tæt ind til kroppen. 

De slipper dog lidt information ud engang imellem, og derudover sidder der SEO-eksperter over hele verden og holder øje og tester af på, hvad der ser ud til at virke. Så selvom Google ikke siger så meget, så har vi trods alt en rimelig god idé om, hvad der virker. 

Mange ting påvirker din Google-placering

Vi ved bl.a., at der er mange forskellige ting, der spiller en rolle, når Google vurderer, hvad der skal vises frem i søgeresultaterne. Rygtet siger, at vi er oppe på omkring de 200. 

Nogle af tingene er super vigtige, andre ting er mere små knapper, man kan dreje lidt på, men som ikke i sig selv gør en kæmpe forskel. De er mere en del af det samlede billede.

Fordi der ikke er noget direkte facit på, hvordan SEO-tekster skal være for at Google elsker dem, så findes der tusindvis af råd om, hvordan man optimerer sin hjemmeside. Det er også derfor, man nogle gange godt kan blive lidt forvirret, når man googler efter viden om SEO, for rådene fortæller tit noget forskelligt om, hvad man skal have fokus på.

De råd, som jeg nævner her i artiklen, er råd, som man bredt hen over branchen er enige om, betyder en hel del for din placering hos Google. Jeg ved også af egen erfaring, at det som regel er de ting, der får mine egne sider pænt op i ranking – og mange af dem også op på de eftertragtede pladser i toppen af side 1.

Så min anbefaling vil være at starte fra en ende af med de tips, du får her i indlægget, og så få så mange af dem med i din SEO-tekst som muligt. 

Husk dog altid, at teksten i sidste ende skal skrives til dine brugere/læsere, så den må aldrig virke konstrueret og mekanisk. Lige meget hvad du gør, skal det være fedt at læse – ellers forsvinder brugerne hurtigt fra din side igen, og det er også én af de ting, Google bemærker (og det trækker ned). 

 

SEO teksten i gamle dage

SEO tekster har fået et rigtig dårligt ry hos mange – og det er ærlig talt fortjent. For i starten handlede SEO tekster om at få proppet et bestemt nøgleord så mange gange ind i teksten som muligt.

Du ser stadig resultatet af det ind imellem: Titler og indhold, hvor det samme ord går igen og igen og igen … Det er frygteligt at se på og frygteligt at læse.

Med årene er arbejdet med SEO tekster imidlertid blevet noget mere sofistikeret – og det samme gælder kravene fra søgemaskinerne. 

Første hug var at lægge en dæmper på brugen af søgeord, således at hvis de fyldte mere end ca. 3% af din tekst, så risikerede du at blive straffet af Google og sendt ud af søgeresultaterne.

Dengang arbejdede man derfor meget med densiteten, når man lavede SEO tekster. Densiteten er et andet ord for, hvor mange gange et givent ord optræder i en tekst, og der blev udviklet mange gode værktøjer, som kunne hjælpe dig med at holde øje med netop densiteten.

Men det gælder ikke mere. 

Google kigger stadig på søgeord, men de skal generelt bruges med måde og dér, hvor det giver mening. Til gengæld er Google begyndt at kigge mere på tekstens samlede kvalitet og på, om brugerne virker glade for teksten (altså bliver længe på siden). Men mere om det senere …

 

Så hvordan skriver du gode SEO-tekster i dag?

Når du skriver SEO-tekster, skal teksten først og fremmest være skrevet til brugeren og IKKE til søgemaskinen.

Det lyder måske lidt selvmodsigende, men det er, fordi Google altid vil prioritere de sider, der giver brugeren mest værdi. Det betyder, at de sider, der giver den bedste brugeroplevelse, vil være dem, som Google typisk prioriterer.

Brugeroplevelsen kan dække over flere ting, men normalt vil det handle om, at dine sider er: 

 

Grunden til, at brugeroplevelsen betyder så meget for Google er, at hvis ikke de hele tiden excellerer i at levere de mest præcise resultater, når vi søger på noget, så vil vi med tiden lede efter en anden og bedre søgemaskine.

Så Google elsker godt indhold.

Dine nøgleord er dog stadig grundskelettet i enhver SEO-tekst, da det er dem, der understreger overfor søgemaskinerne, hvad dit indhold handler om. Men de skal altså bruges dem med omhu.

Når du skriver SEO-tekster, skal du derfor tænke disse ting ind i din tekst:

 

Husk dog altid på, at din SEO-tekst skal være behagelig at læse for en bruger.
Det er regel nummer 1.

 


Hvordan vurderer Google, om en tekst er af god kvalitet?

Som nævnt er brugeroplevelsen og dermed kvaliteten på din tekst et vigtigt parameter for Google. Det betyder helt konkret, at din tekst skal give svar på dét, som brugeren ledte efter, da han/hun tastede sit søgeord ind hos Google.

Om den gør det, vurderer Google på flere måder:

Først og fremmest er der længden. Tidligere lå de fleste webtekster på et sted mellem 300-600 ord, men efter de nye kvalitetskrav fra Google er det alt for lidt. En god webtekst skal op og fylde minimum 1000 ord og helst det dobbelte, eller endnu længere. Så er dine tekster kortere end det, giver det altså god mening at få dem skrevet om.

Når jeg siger det til de kunder, jeg rådgiver om SEO, så bliver de ofte lidt vilde i øjnene, for 1000 ord eller mere lyder meget langt for en tekst til nettet. – Og man har jo altid sagt, at ting skal være korte på nettet. 

Men det skal de altså ikke altid. 

En lang og velskrevet tekst vil sagtens kunne fastholde en interesseret læser gennem både 1000, 2000 og 3000 ord. Bare husk at skrive i korte afsnit og brug mange mellemrubrikker (små afsnitsoverskrifter), så din læser bliver holdt til ilden.

Hvis du har en webshop, kan det imidlertid godt blive svært at skrive 1000 ord om et produkt, for ofte vil du jo gerne have købsknapperne vist frem hurtigt. Men prøv alligevel og sørg så for, at den lange tekst bliver sat ind under købsknappen. 

Hvor du kan sætte den ind er lidt forskelligt fra shopsystem til shopsystem, men i Woocommerce er der f.eks. sat plads af til både en kort og en lang produktbeskrivelse, så dér kan du sætte SEO-teksten ind i den lange beskrivelse. 

I de fleste shops har du også mulighed for at lave SEO-tekster på de varekategorier, du har i shoppen. Dér vil den lange tekst typisk være at finde i bunden af siden, under visningen af alle varerne.

Dernæst er der kvaliteten af teksten. Brugeren er i centrum, og derfor holder det ikke bare at skrive en hel masse ligegyldigt pladder for at få teksten til at fylde 1000 ord eller mere.

Nej, teksten skal være ordentlig skrevet, så brugeren får en reel viden tilbage for sit klik. 

For Google og de andre søgemaskiner handler det jo hele tiden om, at brugeren får de bedste, mest dybdegående svar på de ord, de har tastet ind i søgefelterne. Derfor skal din tekst kunne levere disse svar. Så se på den med en brugers øjne og vurdér, om den giver dét, brugerne leder efter.

Med i vurderingen af kvalitet er også, om din side virker troværdig. Vi kender alle sammen til useriøse svindler-sider på nettet, og Google er meget fokuseret på ikke at henvise til disse sider. Derfor er det vigtigt, at du viser, at du er en “ægte ekspert”, f.eks ved at have links til din LinkedIn profil eller oprette en “Author box”, hvor du fortæller om din baggrund. Jo mere tydeligt, du kan vise, at du er til at stole på, jo bedre for dine placeringer.

Google ser også på time spent; altså på, hvor lang tid brugerne er inde på dit site. Hvis de bliver fanget af en lang, dybdegående artikel og dermed bruger måske 5 minutter på at læse den, så er du allerede godt med i forhold til kvalitetskravene.

Igen: Se hele tiden på det med din brugers øjne: Jo mere de får ud af at gå ind på dit site, jo bedre.

Bonus-info: En anden måde at holde brugeren længere på dit site (og dermed signalere til Google, at det er et site, der leverer kvalitetsindhold) er, hvis du har flere gode artikler, som relaterer sig til samme emne. Sørg derfor for at have en god link-struktur på dit site, med masser af muligheder for at klikke videre til relaterede emner, til shoppen, til downloads osv.

 

Relaterede søgeord

Når vi taler om SEO-tekster, taler vi meget om søgeord. Typisk om ét søgeord pr. tekst.

Men faktisk kan man godt arbejde med flere søgeord i den samme tekst. Der vil som regel være ét af dem, der er det primære søgeord, og de øvrige vil så være de “relaterede søgeord”.

Hvis vi nu holder fast i den tekst, du er ved at læse nu, og bruger den som eksempel, så er den optimeret til søgeordet “SEO-tekster”. Relaterede søgeord kunne i den sammenhæng være ord som f.eks. “SEO-tekst”, “Hvad er SEO-tekster”, “Hjælp til SEO” osv. De ord kan jeg så vælge at pusle ind i teksten ét eller flere steder. 

På den måde kan jeg være heldig at komme til tops i søgeresultaterne på flere forskellige ord, men med den samme artikel.

>> Vil du have hjælp til at komme godt i gang med din SEO, så læs om mit SEO-forløb her

 

Linkbuilding

Linkbuilding har været lidt ude på et sidespor de sidste par år, og det er egentlig en skam. For der er ingen tvivl om, at det betyder rigtig meget for Google, om andre anerkendte og relevante sites linker ind til dig. Derfor kan du ikke skrive om SEO tekster uden også at tænke linkbuilding ind. 

Men hvordan får du andre sider til at linke til dig?

 

Kan andre lave mine SEO tekster?

Fordi brugeroplevelsen er kommet så meget i centrum, er det vigtigt, at du ikke bare kan skrive lange tekster – men også kan skrive tekster, der er til at holde ud at læse for brugeren.

Derfor er der også mange, der lægger arbejdet ud til en professionel skribent. 

Selv skriver jeg mange SEO-tekster for kunder, og du er selvfølgelig velkommen til at tage fat i mig, hvis du vil høre mere om den mulighed.

Men der er nu også noget smart i at gøre det selv, og især hvis du er en mindre selvstændig uden de helt store budgetter, kan det være et oplagt sted at spare, og så skrive selv. Det har jeg fuld respekt for.

Hvis det er tilfældet, så vil jeg anbefale dig at begynde at tænke skriveteknisk, når du opbygger dit indhold. Jeg har tidligere skrevet en artikel om, hvordan man skriver gode webtekster, som du evt. kan prøve at tage et kig på. 

Hvis du gerne vil lidt dybere ned i, hvordan du skriver gode SEO-tekster, arbejder med søgeord og følger op på dine resultater, så vil jeg anbefale dig at tage et kig på mit SEO-forløb

 

Opsamling på SEO-tekster

For at samle op på det hele, så skal gode SEO tekster altså leve op til følgende:

 

… Og helt grundlæggende: Tænk hele tiden “Hvis jeg var bruger, ville jeg så synes, jeg fik noget ud af dette indhold?

Held og lykke med teksterne!

sign-lille75

 

 

 

PS! Find mere om, hvordan Google rater kvalitet i deres Quality Guidelines, som du finder her

PPS: Husk altid at bruge meta tags, når du skriver din SEO tekst. Se hvordan du bruger dem her

IFK_kundetypeuddannet_emblem_farver_1

Om Malene Fich Weischer

Jeg har arbejdet med online tekster, websites og online markedsføring siden omkring 2000.

Derudover har jeg leveret indhold til bl.a. Berlingske, Femina, BT, TV2.dk, været redaktør for flere af landets største magasiner, samt Digital chef hos Aller Medier.I dag har jeg Netinspire ApS, hvor vi hjælper især mindre selvstændig med at stå stærkere online.

Jeg er desuden underviser på Holbæk Kommunes iværksætterforløb, hjælper på Maj Wismanns Online Markedsførings Mentorforløb, samt  rådgiver i Holbæk Erhvervsforums rådgivningscafé.

Skal du have skrevet nye SEO-tekster, hjælper jeg dig gerne. Enten som tekstforfatter eller via nogle af mine 1:1 forløb eller online kurser. Kontakt mig gerne for at høre mere.

Kom i gang med at sælge online kurser!

Lær, hvordan du kommer i gang med at sælge din viden som online kurser, klubber eller forløb i 11 enkle trin. Vejl. pris: 169,95 kr.

Læs også ...

Forventer du for meget af din SEO?

Får du nok ud af din SEO?

Desværre er det, som om at mange har fået den opfattelse, at hvis bare man har skrevet et par SEO-tekster, så kommer kunderne helt af sig selv – men det er desværre ikke helt tilfældet. Læs her, hvad du egentlig kan forvente dig af en søgemaskineoptimeret hjemmeside…

Læs mere »
Spørg om online markedsføring

Få redaktørens hemmelige trick …

Dengang for 100 år siden, da jeg startede med at skrive professionelt, havde jeg et problem med … nå ja … med professionel. Jeg kunne simpelthen ikke stave til det. Men min redaktør havde et godt trick …

Læs mere »