Foto: Denis Ismagilov/123rf.com

”Men man kan jo ikke tjene penge på nettet!”

Den sætning har jeg efterhånden hørt rigtig mange gange. Men jeg må indrømme, at jeg har endnu ikke oplevet en situation, hvor det ikke snarere handlede om, at afsenderen ikke selv vidste, hvordan man tjente penge på nettet  end om at man ikke kunne tjene penge på nettet. Ikke havde knækket kode endnu. For der er jo trods alt rigtig mange eksempler på, at man udmærket godt kan skabe sig en indtægt på nettet. Tag bare Endomondo, Snapchat, musikeren Psy og sågar vores hjemlige dildo-priser.dk. Man kan sagtens tjene penge på nettet.

  • Men det kræver, at du forstår nettets præmisser
  • Det kræver, at du forstår, hvad vi mennesker leder efter, når vi er på nettet
  • Og så kræver det en hård, målrettet og vedvarende indsats.

 

Nettets præmisser

Med nettets præmisser mener jeg, at det er vigtigt, du har en grundlæggende forståelse for, hvad der fungerer på nettet og hvad, der ikke fungerer. Hvis du leder efter en indtægtskilde, hvor du kan lave et færdigt produkt, sende det på markedet og så bare læne dig tilbage, mens millionerne triller ind – så er nettet ikke det rigtige sted for dig at gå all-in.

Eksemplerne som Snapchat, Endomondo m.fl er jo særtilfælde. Folkene bag HAR tjent kassen – men det har taget lang tid og kostet mange penge at komme så vidt.

For langt de fleste af os, vil der være tale om meget mindre indtægtsstrømme, men til gengæld mange af dem. For på nettet kommer indtjening ofte som små bække. Kan du f.eks. lave en ebog og sælge 1000 eksemplarer af den til 50 kr., så har du tjent 50.000 kr. Det er jo ikke den slags, der betaler terminerne, men arbejder du hårdt og får du produceret 10 forskellige ebøger, der hver sælger 1000 eksempler til 50 kr. stykket, så er det pludselig 500.000 kr. der er tale om – og det er jo for de fleste en ganske komfortabel årsløn.

–> Få skræddersyet en digital løsning til dig. Læs mere her

Derfor tjener du ikke penge på nettet

Faktisk er det min holdning, at de to ting, der afholder folk fra at tjene penge på nettet er 1) at de ikke har gjort sig klart, at indtjening på nettet sjældent kommer i en pludselig tsunami, men at der snarere er tale om mange små strømme, der bliver samlet til noget større og 2) at de ikke erkender hvor målrettet, stort og seriøst et arbejde, der ligger bag en indtjening på nettet. I hvert fald i opstarten.

Har man ikke gjort sig de ting klart, vil man enten droppe lovende projekter, fordi de i år 1 (og måske 2 og 3) ikke giver de millionindtægter, man havde håbet på eller man vil komme til at investere uendelige mængder penge ud i den blå luft, fordi man bruger alt for mange ressourcer på at lede efter en let løsning i stedet for at tage hul på den svære med det samme.

Så husk, at:

Tænk i at have en bred vifte af muligheder, du arbejder med. Ting, som er nemme at gå til, også hvis du er privatperson, er f.eks. affiliate, ebøger eller forskellige ydelser og kurser. Når du så kan se, at noget – forhåbentligt – begynder at rykke på sig og gå bedre end det andet, så brug ekstra krudt på den del.

–> Er der noget, du kan gøre bedre på dit website? Få et quickfix! Læs mere her

Hvad leder vi efter på nettet?

Når vi mennesker er på nettet, er der som regel tre typer indhold, der får vores klik:

  • Ting, der overrasker/chokerer/er nuttede/pirrer vores nysgerrighed (”Du drømmer ikke om, hvad denne kvinde bruger en avocado til”, ”Tom ville fri til sin kæreste, men så..” osv.osv)
  • Ting, der giver os et alment overblik verdens tilstand (nyheder, vejrudsigt, horoskoper, aktuelle artikler)
  • Ting, der bevæger sig indenfor et område, vi virkelig interesserer os for (biler, selvudvikling, mode, heste, løb etc)

De første to ting får typisk rigtig meget trafik, fordi de appellerer til mange af os, men det er sjældent den type indhold, du kan tjene penge på. Det er alt for generelt og overordnet til, at det virkelig fanger os og gør os nysgerrige på mere.

Måske fanger kvinden med avocadoen (tænkt eksempel) din opmærksomhed og du klikker ind for at se, hvad det er for noget, men så snart spændingen er udløst, er du væk igen og har glemt alt om det. Det samme gælder for nyheder mm, som jo måske mere er en daglig vane lige at tjekke ud for at holde sig orienteret, end det er noget, der for alvor taler til dine inderste følelser.

Men den tredje gruppe – hér bliver både følelser og interesse virkelig vakt, for hér er vi inde i noget, der virkelig betyder noget for dig. Noget, som har din interesse. Der er ikke lige så meget trafik i denne type indhold som i de andre, men til gengæld er det trafik, som du kan tjene penge på. Er du vild med heste og ridning, så gider du godt at læse en lang, lang artikel om hvilken saddel, der er den bedste og hvorfor – og har du behov for en ny saddel, vil du højst sandsynligt klikke videre fra artiklen og over i shoppen (eller affiliateaftalen) for at tjekke pris, udvalg mm. Den bevægelse sker langt mere sjældent ved de to andre grupper indhold.

Så husk, at:

Store websites eller blogs, som handler om alt og ingenting er langt sværere at tjene penge på end noget, der rammer lige ned i hjertet af en konkret interesse – og giver faglig og brugbar viden til dem, der har den interesse.

 

Den store indsats

Mange har den opfattelse, at man da altid lige kan lægge noget på nettet. Det kan man også. Men skal du gøre nettet til en del af din forretning – og måske til hele din forretning – så skal der meget mere til end det.

Der bliver lagt så ubegribeligt meget op på nettet hvert minut, så skal folk finde dét, du lægger op, skal der lægges arbejde i det. Det skal SEO-optimeres, så det bliver fundet af Google og de andre søgemaskiner, der skal ud og leve på de sociale medier, så du kan trække trafik ind ad den vej, du skal deltage i debatter på fora for dét emne, du bevæger dig indenfor, så du kan linke ind til din side og indholdet i sig selv skal fagligt set være så godt, at folk ikke bliver skuffede, men i stedet vil have mere af samme slags – og helst også gerne vil anbefale dine ting til deres venner.

Så du skal tage arbejdet med nettet alvorligt. Det er ikke nok lige at læse en hurtig artikel om at være på nettet eller, hvis du er et stort firma, lige hyre en web-redaktør, som så klarer det hele, så du ikke selv behøver bekymre dig om det. At lave forretning på nettet kræver en utrolig stor indsats, ikke mindst i begyndelsen, hvor det hele skal bygges på, men også til en vis grad løbende, hvor tingene skal vedligeholdes og holdes opdaterede.

–> Skal du have input til din digitale strategi? Læs mere her

Så husk, at:

Nettet kræver en indsats. Din hjemmeside skal tages alvorligt, hvis du vil bruge den til at bedrive forretning. Tilmeld dig alle de gratis kurser, du kan komme i nærheden af og invester i gedigne kurser og workshops (gerne mine :-)), hvor du virkelig kommer ned i essensen af, hvad det vil sige at ”være på nettet”.

 

… Og så en sidste pointe på falderebet:

Nøglen til succes på nettet er i høj grad også at forstå, at netbrugeren er kræsen. Vi har INGEN tålmodighed. Hvis ikke vi får dét, vi søger med det samme, så klikker vi videre. Så sørg for, at dit indhold er godt og er noget, der tager brugeren alvorligt. Sørg for at give din bruger dét, han/hun leder efter. Sørg for, at brugeren altid kan komme i kontakt med dig. Deltag aktivt i debatterne på din facebook-side. Vær tilstede!

 

Mere til dig: