SEO fejl

Fejlen, næsten alle begår, når de arbejder med SEO!

Det er ikke svært at finde gode råd om SEO, når man klikker lidt rundt på nettet. Men langt de fleste af de råd glemmer helt at understrege, hvad der faktisk er det aller vigtigste, når man arbejder med SEO. – Og det er ellers noget, mange glemmer i deres SEO-arbejde. Gør du mon også?

 

Hvis jeg nu siger SEO-tekst til dig, hvad tænker du så? Hvis du er som de fleste andre, så tænker du på en tekst, der er optimeret til søgemaskinerne. En tekst, hvis sammensætning af ord og links alt sammen er lavet for på bedst mulig måde at fange Googles opmærksomhed.

Hvis du tænker det, så har du helt ret. Ord og links er vigtige, når det handler om onsite SEO, som er den del af SEO’en, som de fleste af os beskæftiger os med. Hvordan man arbejder med de ting, har jeg beskrevet i min bog ”Få mere SEO ind i hverdagen”, som kommer med enkle og helt konkrete værktøjer til at komme i gang med SEO-arbejdet.

Men tænker du kun på Google, når du skriver, så har du misset én af de vigtigste pointer ved SEO: Mennesker.

Når Google skal vurdere om et site er relevant i forhold til et bestemt søgeord (og dermed placere sitet øverst i søgeresultaterne), vurderer de nemlig i højere og højere grad brugeroplevelsen. Så hvis du har et site, der er fyldt med tekster, som ingen gider at læse, fordi de udelukkende er skrevet til Googles robotter og ikke til andre mennesker, så kan du risikere at ryge ned i – eller helt ud af – søgeresultaterne.

Det hele handler om godt indhold!

Har du til gengæld et site, hvor du har reelt indhold, som giver mening i forhold til dét, dit site overordnet handler om og har indhold, som folk godt gider at læse og derfor klikker rundt i og vender tilbage til – så har du vundet Googles hjerte.
Det er derfor blevet endnu mere vigtigt at gøre sig nogle tanker om, hvad ens indhold egentlig skal handle om. Hvad er din kerne? Hvad kommunikerer du om – og hvem kommunikerer du til?

Det er fristende at sprede sig over en masse områder, for du synes sikkert selv at alle mulige afarter af din ekspertise er vildt spændende – sådan har jeg det i hvert fald selv. Men jo mere ren i spyttet, du kan være – jo mere præcist, du skriver om lige netop din kernekompetance – jo bedre vil dine tekster klare sig i ræset om at komme op i søgeresultaterne på de ord, der er relevante ift. dét, du laver.

psykologiske triggere

Bliv ENDNU skarpere, når du skriver tekster!

Hent e-bogen: “11 heftige psykologiske triggere – der virker! her.
Du tilmelder dig samtidig mit nyhedsbrev, hvor du løbende får tips, tricks og ny viden om at skabe interesse og salg på nettet.

profil

OM MALENE FICH WEISCHER

Jeg har arbejdet med online tekster, websites og online markedsføring siden omkring 2000.

Derudover har jeg leveret indhold til bl.a. Berlingske, Femina, BT, TV2.dk, været redaktør for flere af landets største magasiner, samt Digital chef hos Aller Medier.

I dag har jeg Netinspire.dk – Online markedsføring, der er til at forstå! Jeg er underviser på Holbæk Kommunes iværksætterforløb, hjælper på Maj Wismanns Online Markedsførings Mentorforløb, samt er rådgiver i Holbæk Erhvervsforums rådgivningscafé

Kom i gang med at sælge online kurser!

Lær, hvordan du kommer i gang med at sælge din viden som online kurser, klubber eller forløb i 11 enkle trin. Vejl. pris: 169,95 kr.

Læs også ...