girl-2940655_1280

Tør du kalde dig selv for ekspert?


Kan folk finde på at grine, hvis du kalder dig ekspert?

Av.

Bare tanken gør ondt, ikke?!

At man kalder sig selv for ekspert og andre begynder at grine… Måske ikke højlydt, men så lidt i det skjulte.

Sådan lidt nedladende og ”hun tror da vist lidt meget om sig selv”-agtigt.

Kan du mærke knuden i maven?

.

..

Det tror jeg, de fleste kan – og måske især os, der lever af at sælge os selv og vores viden.

Jeg talte engang med en af Danmarks mest kendte skuespillerinder om det (og nej, sorry, du får altså ikke hendes navn 😉)

Hun havde været sine egen manager i årevis, men hun fortalte, at hun var lige ved at knække sammen af det. Det med at skulle sælge sig selv, sætte en kroner-og-øre pris på det, hun kunne, og hele tiden presse på og overbevise andre om, at hun var noget særligt … det var ved at tage pippet fra hende.

Den følelse er hun ikke alene med.

Det er nemlig de færreste af os, der er blevet født med det der helt særlige sælger-gen, hvor man bare kører på uden at spekulere over, hvad andre tænker om én.

… Så når jeg hører folk fortælle, at nogle markedsføringskurser rådgiver folk til bare at kalde sig selv for ekspert – også uden at man måske helt er det – så bliver jeg ærligt talt skidesur…

Dels fordi jeg synes, det er totalt useriøst.

Men også fordi, at hvis du ikke selv tror på, at du er ekspert, så bliver det nærmest at øve vold mod dig selv, hver gang du skal skrive overbevisende om dine evner.

Og det kan man læse.

Og mærke.

Og fornemme.

Så hvis du kalder dig selv ekspert, fordi du har fået at vide:

  1. at det skal du bare gøre, fordi det gør alle andre også
  2. at det er den bedste måde at virke seriøs
  3. at det er sådan, du får det bedste salg

… Men ikke selv helt føler, at du er det, ja, så skal du ganske enkelt kigge dig om efter nogle andre rådgivere.

For hvis ikke du selv tror på, at du er ekspert, så skinner det igennem dine tekster.

Så bliver du enten skinger og oversælgende, eller undseelig og selvudslettende.

Og seriously: Den slags sælger ingenting.

Så nej, kald dig ekspert, når du føler dig som en ekspert. Når du tør stå ved din viden, din erfaring, dine resultater og alt det, du kan.

Når du tør ”owne” det.

Ellers så lad være.

Der er masser af fine vendinger, der sagtens kan fortælle, at du er knalddygtig på dit område – uden at du behøver at presse en ekspert-etiket ned over det (som måske endda får dig til at skide grønne grise samtidig med, at det jager dine kunder væk).

Noget af det, vi tit arbejder med på Online Tekstforfatter Forløbet er faktisk lige præcis det: Hvordan du bedst præsenterer dig selv, så det hverken bliver utroværdigt eller underspillet.

Derfor vil jeg gerne byde ind med et par forslag til, hvad du kan kalde dig, hvis det der ekspert-stempel tager pippet fra dig:

Specialist
f.eks:
Jeg har igennem de sidste mange år specialiseret mig indenfor arbejdet med …

Dorthe er specialist i …

Kompetent
f.eks
Min primære kompetence ligger indenfor …

Gitte er særligt kompetent indenfor …

Erfaren
f.eks
Jeg har stor erfaring med at …

Gennem årene har Sofie oparbejdet en solid erfaring indenfor …

Fokus
f.eks
Mit store fokus har altid været …

Igennem sin tid som selvstændig, har Anne især haft fokus på …

Prøv at arbejde lidt med det, og smag på, hvilket ord der ligger bedst i munden på dig – både mentalt og i forhold til det, dine kunder leder efter.

Held og lykke
M.

PS: Den endte i øvrigt med, at skuespillerinden kastede håndklædet i ringen og hyrede en manager til at ”sælge hende”.

PPS: Kunne du også bruge én, der hjælper DIG med at sælge dig selv, så tjek mit Online Tekstforfatter Forløb ud her. Der lærer du bl.a. at præsentere dig på en overbevisende måde, som du selv kan stå inde for og som dine kunder vil elske dig for!

profil

OM MALENE FICH WEISCHER

Jeg har arbejdet med online tekster, websites og online markedsføring siden omkring 2000.

Derudover har jeg leveret indhold til bl.a. Berlingske, Femina, BT, TV2.dk, været redaktør for flere af landets største magasiner, samt Digital chef hos Aller Medier.

I dag har jeg Netinspire.dk – Online markedsføring, der er til at forstå! Jeg er underviser på Holbæk Kommunes iværksætterforløb, hjælper på Maj Wismanns Online Markedsførings Mentorforløb, samt er rådgiver i Holbæk Erhvervsforums rådgivningscafé

Kom i gang med at sælge online kurser!

Lær, hvordan du kommer i gang med at sælge din viden som online kurser, klubber eller forløb i 11 enkle trin. Vejl. pris: 169,95 kr.

Læs også ...

teamwork between five collegues

Sælg mere med De 5 P’er

Lær, hvordan din tekst kan gå fra bare at være en almindelig blah-tekst til at blive pulserende og spændende indhold, som læseren/kunden bliver fanget ind i og gerne vil have mere af.

Læs mere »