kan du genkende dit spejlbillede

Ved du egentlig, hvem du er?

Hånden på hjertet: Ligner du alle andre eller er du noget specielt?

De fleste vil nok svare lidt det ene og lidt det andet. På nogle områder ligner vi alle de andre – på andre områder er vi noget specielt.

Det er jo sådan, det ér.

Men hvis du har en forretning og gerne vil sælge nogle varer eller ydelser, så er det vigtigt, at du sørger for at fremhæve alle de områder, hvor du IKKE ligner de andre. Dit unique selling point.

Du bliver nødt til at vise alle dine potentielle kunder, hvad det er ved dig, som er helt specielt. Hvad du kan give dem, som ingen andre kan give dem. Hvorfor skulle de ellers vælge dig? Måske lyder det let, men rigtig mange af os har svært ved at finde det hér unikke sellingpoint. Om det handler om jantelov og en utryghed ved at hævde sig og vise at man er noget særligt, ved jeg ikke. Men udfordringen er der. Det ser jeg hver eneste dag.

”Jeg vil gerne lave en blog om sundhed, men den skal ikke være ligesom alle de andres”.

Har du hørt noget i stil med det? Eller måske selv sagt det? Tanken og drømmen er jo god, men for at drømmen om at lave dét, de andre ikke laver, skal blive virkelighed, bliver du nødt til at være langt mere konkret:

For hvad er det præcis, der adskiller dig fra de andre?

Du bliver nødt til at finde frem til det og sætte ord på det, så det står klart – ikke kun for dine kunder, men også for dig selv. For jo mere præcist, du kender dig selv og din forretning, jo mere præcist kan du beskrive og sælge dine ydelser til andre.

Så jeg spørger igen: Hvad gør dig unik?

Er det din baggrund, din attitude, din erfaring, din opvækst, din teknik, dine særlige evner?

Hvad er det? Det er værd at bruge god tid på at få det på plads, hvad enten du drømmer om at starte op som selvstændig eller allerede er godt i gang med karrieren. Det er også godt at tænke over for dig, der er lønmodtager og gerne vil stå lidt stærkere, når du f.eks forhandler løn. Visheden om, hvor du bidrager med noget helt særligt, er uendelig meget værd. – På alle livets områder!

 

Kom i gang med at sælge online kurser!

Lær, hvordan du kommer i gang med at sælge din viden som online kurser, klubber eller forløb i 11 enkle trin. Vejl. pris: 169,95 kr.

Læs også ...

turquoise-2083986_1280-e1659777650463

Hvem skriver bloggen?

Jeg hedder Malene Fich Weischer, og jeg er indehaver af Netinspire – og det er også mig, der skriver bloggen her på siden. 

Min baggrund kort:

Hop med på nyhedsbrevet og få 21 tips til, hvordan du kan sætte gang i dit online salg