Hjælp til online markedsføring

5 tips til dig, der vil lave din egen hjemmeside

Det kan godt være fristende at lave sin egen hjemmeside i stedet for at få et bureau til at gøre det.

Især hvis du er nystartet som selvstændig, og derfor kan have svært ved lige at finde de 5.000-15.000 kroner, det typisk vil koste at få lavet en god side ude i byen.

Men der er også farer ved at lave sin egen hjemmeside.

To af de største farer er, at du enten aldrig bliver færdig med den – eller at du bliver færdig, men at den ikke ser særlig professionel ud.

Begge dele er store problemer, der virkelig kan skade din forretning.

For får du aldrig lavet din hjemmeside færdig, ja, så eksisterer du ganske enkelt ikke på nettet – og det er dér, flere og flere af vores købsbeslutninger bliver truffet og gennemført.

Får du derimod lavet den færdig, men ser den meget hjemmelavet og uprofessionel ud, så kan dine kommende kunder få det indtryk af dig, at du nok heller ikke er særlig professionel – og så vil de højst sandsynligt vælge at købe hos en anden.

Så de to ting skal du virkelig tage dig i agt for!

Men når det er sagt, så kan det selvfølgelig sagtens lade sig gøre at lave sin egen hjemmeside.

Det kan bare være en rigtig god idé at have en hjælper med på sidelinjen – og det er faktisk lige præcis dét, du får, hvis du vælger at hoppe med på mit WordPress kursus. Her er der nemlig 30 minutters mailsparring med mig med i prisen, så du hele tiden har en livline, hvis du bliver i tvivl om noget, eller kører fast undervejs. Men mere om det senere…

Først vil jeg nemlig lige give dig 5 ting, som det er en rigtig god idé at være opmærksom på, når du laver din egen hjemmeside:

 

1. Skyd genvej

Lad være med at bygge noget op helt fra bunden, medmindre du har god tid til at gøre det.
Når du laver en hjemmeside i WordPress, så bygger du altid din side op i et såkaldt tema. Mange af disse temaer har et færdigt design, som man så bare retter til med sine egne ting, og det kan være et rigtig godt sted at starte. Så kan du altid rette til senere hen. Der findes mange gode og flotte gratis temaer, der snildt kan bruges til dette.

Hvis du har tanker om, at du på et senere tidspunkt vil arbejde aktivt med at markedsføre dig online, så vil jeg dog anbefale dig at bruge de ca 450 kr. som det koster at købe et Premium tema som f.eks. Enfold, Thrive eller Divi, da de giver mange flere muligheder for tilpasning, features og udvikling i det hele taget. Et gratis tema vil typisk være meget låst.

 

2. Husk masser af luft

Når du sætter din hjemmeside op, så husk, at der skal være masser af luft rundt om din tekst og dine billeder. Hvis det hele står meget pakket sammen, og hvis din tekst går helt ude fra den ene side af skærmen til den anden, kan det nemt komme til at se ufærdigt ud.
Luften er med til at give dit look lidt elegance, men også med til at signalere, at det faktisk er med vilje, at tingene på din side ser ud, som de gør.

 

3. Husk de korte budskaber

Skal man skrive kort eller langt til nettet? Det findes der mange myter omkring. Sandheden er, at nogle gange skal du skrive kort og præcist – og andre gange skal du skrive langt.

Hvis du f.eks. laver en SEO-tekst om Psykoterapi, så skal den være lang – gerne 1000 ord eller mere – for at blive fanget af Google. Men det er ikke det samme, som at din forside f.eks. skal drukne i tekst. Her er det vigtigere, at du kort og præcis får fortalt folk, hvad du laver og hvordan de kan købe noget eller komme i kontakt med dig, samt at du får slået en stemning an med de rette billeder og den slags.

 

4. Gode billeder

Tekst er vigtig, men billederne er næsten endnu mere vigtige. Det er dem, som dine kunder ser, før de begynder at læse teksten, og derfor er det vigtigt, at de slår den rette stemning an.

Sørg derfor altid for, at det er gode, professionelle billeder, der står skarpt. Hvis du ikke selv har nogen på lager, er der flere steder, hvor du kan finde gode, gratis billeder til fri afbenyttelse. Se mere i mit blogindlæg ”Her kan du finde gratis billeder på nettet”.

 

5. Flow og call-to-actions

Sørg for, at din hjemmeside er nem at finde rundt på. Lad være med eksperimentere for meget med at placere logo, menu, kontakt osv. alle mulige underlige steder. Hold dig til det gængse med logoet i toppen eller ude til venstre, med menupunkterne øverst og en knap, der hedder Kontakt. Sæt også gerne din adresse nede i footeren i bunden af siden.

Grunden til dette er, at det skal være nemt at finde rundt på din hjemmeside. Der skal være et logisk flow, og det skal være nemt at afkode. Det er også derfor, det er en god idé at arbejde med call-to-actions, f.eks. i form af knapper, der tydeligt siger KLIK HER FOR AT GÅ TIL SHOPPEN osv. Det hjælper ganske enkelt dine kunder med at forstå din side.

Med disse 5 råd – og med de 2 ting, du skal passe særligt på – er du rigtig godt rustet til at komme i mål med din hjemmeside.

Men skal du være helt sikker, så er det altså en god idé at alliere sig med én, der har prøvet det før.

Mig, for eksempel.

Det hjemmeside-kursus, som jeg nævnte før, lærer dig nemlig hvordan du laver en fed hjemmeside i WordPress. En side, der kan præsentere din forretning helt rigtigt på nettet!

Men.

Det er ikke det hele. Du får nemlig også 30 minutters mailsparring med mig.

Du får simpelthen adgang til at skrive til mig og spørge om hjælp.

Når du kører fast.

Hvis der er noget, du ikke forstår.

Eller hvis du bare har brug for et godt råd fra et rigtigt menneske til at komme videre i din proces.

… Så er jeg kun en mail væk, og jeg skal gøre mit bedste for at hjælpe dig videre.

Læs meget mere om kurset lige her:
https://netinspire.dk-kursus/

profil

OM MALENE FICH WEISCHER

Jeg har arbejdet med online tekster, websites og online markedsføring siden omkring 2000.

Derudover har jeg leveret indhold til bl.a. Berlingske, Femina, BT, TV2.dk, været redaktør for flere af landets største magasiner, samt Digital chef hos Aller Medier.

I dag har jeg Netinspire.dk – Online markedsføring, der er til at forstå! Jeg er underviser på Holbæk Kommunes iværksætterforløb, hjælper på Maj Wismanns Online Markedsførings Mentorforløb, samt er rådgiver i Holbæk Erhvervsforums rådgivningscafé

Kom i gang med at sælge online kurser!

Lær, hvordan du kommer i gang med at sælge din viden som online kurser, klubber eller forløb i 11 enkle trin. Vejl. pris: 169,95 kr.

Læs også ...

Skriv til nettet - 10 gode råd til online tekster

Skriv til nettet: 10 tips til online tekster, der rammer plet

At skrive til nettet er ikke helt det samme som at skrive en tekst til print. For selvom grundteknikkerne selvfølgelig er de samme, så er der nogle helt andre ting, du skal tage højde for, når du skriver til nettet.
Her har jeg samlet 10 af de bedste råd og teknikker til dig, der gerne vil blive bedre til at skrive til nettet.

Læs mere »
10 grunde til at folk køber noget

10 grunde til at folk køber noget

Der er 10 grunde på spil, når vi køber noget – hvad enten det er maling, hundefoder, coaching eller rådgivning. Kan du ramme minimum én af de grunde med dit produkt, så er du allerede tættere på et salg …

Læs mere »