Girl with computer, headphones and cup

 

Hvor godt kender du dine kunder?

I går blev jeg tatoveret af en fyr ved navn Vladimir, mens vi hørte russisk heavy …

Det er faktisk ikke løgn.

Bagefter gik jeg hjem og arbejdede på en opgave for en stor, dansk webshop. I dag har jeg været i biografen med ungerne og har leget te-selskab med den mindste – i aften skal jeg hygge med min mand og se et gammel afsnit af Barnaby.

Sådan er livet så foranderligt.

… Og sådan er det også for dine kunder.

Måske bliver de ikke lige tatoveret og ser Barnaby, men så mødes modsætningerne på en anden måde.

De gamle stereotyper om, at hvis man har en bestemt alder, en bestemt indkomst, bor et bestemt sted osv., ja, så opfører man sig nok på en bestemt måde – de holder ikke længere.

Ugebladet Femina havde på et tidspunkt et slogan, der lød ”Til alle de kvinder, du er” og det ramte præcist hovedet på sømmet: Vi er noget forskelligt, alt efter hvilken situation og hvilken mental tilstand, vi er i – og det gælder både mænd og kvinder:

👉 Den rå punkrocker kan sagtens være hård og heavy, når han er til koncert, men elske at nusse om sine pelagonier hjemme i haven.

👉 Den strømlinede karrierekvinde med styr på det hele kan også føle sig sårbar og søge nogen – eller noget – det kan stive selvværdet af.

… osv. osv.

Pointen er, at hvis det indhold, du laver, skal ramme plet, så er du nødt til at sætte dig i din kundes sted:

Hvilken mental tilstand fanger du dem i?

Hvornår appellerer dit produkt til dem?

Det nytter jo ikke noget, at forsøge at sælge pelargonier til punkrockeren fredag aften, når han ligger midt i en stagedive til en koncert – men en søndag eftermiddag i solskin, skal han nok være mere modtagelig.

Det nytter heller ikke noget at sende et nyhedsbrev om sårbarhed til karrierekvinden, mens hun er på arbejde – men gerne en søndag eftermiddag, hvor hun er ved at lade op til endnu en uge under pres.

Tænk over det i forhold til dit eget produkt: Hvem vil du fange – og hvornår fanger du dem bedst?

Har du de ting med i dine overvejelser, vil du få langt nemmere ved at skabe indhold, der sælger og konverterer – og for den sags skyld også ved at finde ud af, hvilke platforme, du skal distribuere dit indhold på.

Har du lyst til at lære din kunde bedre at kende, så kan De Emotionelle Kundetyper være en god vej. Læs mere om de 4 kundetyper her

 

Kom i gang med at sælge online kurser!

Lær, hvordan du kommer i gang med at sælge din viden som online kurser, klubber eller forløb i 11 enkle trin. Vejl. pris: 169,95 kr.

Læs også ...

Skriv til nettet - 10 gode råd til online tekster

Skriv til nettet: 10 tips til online tekster, der rammer plet

At skrive til nettet er ikke helt det samme som at skrive en tekst til print. For selvom grundteknikkerne selvfølgelig er de samme, så er der nogle helt andre ting, du skal tage højde for, når du skriver til nettet.
Her har jeg samlet 10 af de bedste råd og teknikker til dig, der gerne vil blive bedre til at skrive til nettet.

Læs mere »
Spørg om online markedsføring

Få redaktørens hemmelige trick …

Dengang for 100 år siden, da jeg startede med at skrive professionelt, havde jeg et problem med … nå ja … med professionel. Jeg kunne simpelthen ikke stave til det. Men min redaktør havde et godt trick …

Læs mere »
turquoise-2083986_1280-e1659777650463

Hvem skriver bloggen?

Jeg hedder Malene Fich Weischer, og jeg er indehaver af Netinspire – og det er også mig, der skriver bloggen her på siden. 

Min baggrund kort:

Hop med på nyhedsbrevet og få 21 tips til, hvordan du kan sætte gang i dit online salg